PRESSEMEDDELELSE
SPACE IN BETWEEN
26/816 - 17/9/16
William S. Burroughs skriver bl.a., at
Earth is going to be a space station
We're all here to go into space
That's what we're here for
Det nye udstillingssted, RØM, hvis navn er afledt af ordet rum og betyder at give plads, er stolte over at kunne præsentere sin første udstilling SPACE IN BETWEEN.
Gruppeudstillingen beskæftiger sig med spændingsfeltet mellem rummets fylde og dét, der bryder rummet. Hvad er det, der gør, at materialer nogle gange taler sammen og andre gange ikke? Hvordan opstår fx en rumlig dimension i billedfladen, som kan give en fornemmelse af materialitet, der medfører en dialog mellem former og farvefelter?
Fem kunstnere bearbejder kropsligheden og sanseligheden kontra det abstrakte og formløse via forskellige materialer og særegne udtryk sådan, at der opstår en dialog materialerne og værkerne imellem lige så vel som en dialog værkerne og rummet imellem samt med de kroppe, der møder værkerne.
Udstillingen er dermed et forsøg på at kropsliggøre det abstrakte og gøre oplevelsen af formløshed til en fysisk oplevelse. Et andet fælles tema i udstillingen er opløsningen af grænsen mellem virkelighed og fantasi, der indfinder sig, når den civiliserede fornuft viger tilbage for naturen, drifterne og det ukontrollerbare.
Så lad os sammen træde ind i ”Space In Between” og undersøge, hvad udstillingen indeholder af abstraktioner, linjer, former, brydninger, eventuelle sammenhænge, dialog osv. Man ved aldrig, hvad der gemmer sig i rummet.
”We’re all here to go into space”
Udstillingen er kurateret af kunstnerne bag RØM.

